 |
|
|
|
| |
|
|
 |
 |
BERLINGSKE TIDENDE, søndag 2 maj, 2004
ET
SPARK TIL KEDSOMMELIGHEDEN
Fra tyske Sachs kommer et bud på, hvad en 45-knallert egentlig er for
noget. Den er fræk, kører godt, og ser ud til at være et køretøj, som
kan få både bedstefædre og unge lømler til at køre en tur bare for
sjov
Af Søren Søgaard
Hvem siger, det behøver at være kedeligt at køre på EU-scooter?
Det er der tilsyneladende en del danskere, der mener, for salget af
EU-scooteren eller -knallerten er faldet med 25% det sidste års tid.
Måske har det noget et gøre med, at færre har lyst til at hvine af
sted på en totakter, som sviner mere end de biler, der utålmodigt
venter på at komme udenom i den tætte trafik.
Til gengæld har salget af rigtige motorcykler været stigende.
Sachs i Tyskland har en firetaktet 45-tingest, der skal vende lidt
op og ned på forestillingerne. Den hedder MasAss, hvilket mere end
antyder en målgruppe i den yngre ende, men faktisk viser den sig at
være noget af en segmentknuser.
I hvert fald viste en uges prøvekørsel, at alle tænkelige aldre og
køn var ivrige efter at samle sig omkring fænomenet for at diskutere
dens kvaliteter.
Og
på mange måder er MadAss et interessant bekendtskab,
en mærkelig krydsning mellem motorcykel og knallert, der indbyder til
lidt af hvert, så længe det ikke er kedeligt.
Glem alt om vindskærm og bagagebærer og tasker og fornuft. En
MadAss kører man for sjov, også når man kun skal på arbejde.
Resten af tiden sidder man bare og kigger på den, for der er en del
lækkerier at se på.
Overdådigt stileksperiment
Designet er ekstremt minimalistisk og stiliseret. Benzintanken på 5
liter ligger i stellets centralrør, sædet hænger og svæver på en
bagudrettet bom, og under sædet er lydpotten hængt op, ligesom på
moderne sportsmaskiner, der netop har lagt udstødningen derop for ikke
ikke at få den ødelagt, hvis nogen skulle finde på at smide maskinen i
et sving. Det samme gælder naturligvis MadAss.
Forlygterne er stakkede elipsoider i hårdeste streetfighterlook, og
baglygten er selvfølgelig hvid med røde dioder. Instrumenterne er
reduceret til et enkelt display med permanente tal for hastighed og
km-tal. Bagest krummer svinggaflen sig som en banan med en enkelt
knaldrød monodæmper til at tage sig af de stød verden giver.
Som en næsten chokerende modvægt mod al denne minimalisme er
forgaflen nærmest opulent, stor nok til at kunne sidde på en cruiser
og med en massiv gaffelbro i børstet aluminium og høje risere til
styret. Det samme overbud ser vi i hjulenes massive alufælge med store
mc-dæk, og i skivebremserne, der er dimensioneret langt ud over, hvad
der er nødvendigt for at stoppe en 85 kg. tung knallert fra 45 km/t.
Men det ser godt ud! Og alle detaljer er præget af gennemført
materialevalg og god finish.
Køre kan den naturligvis. Det frække sæde skråner frem mod styret,
og kørestillingen er let foroverbøjet med en del vægt på arme og
hænder. Styringen er til den stejle side med en forgaffelvinkel på 64
grader og et efterløb på 95 mm, og dæmpningen er fast, grænsende til
det hårde. Den effektive firetaktsmaskine leverer et solidt
drejningsmoment, som tillader ekskursioner bort fra den slagne vej og
endda op over trapper, næsten som en BMX-cykel med påmonteret
|
|
 |
Billedtekst (stort billede): Interesserede tilskuere og sagkyndige
miner. En MadAss er sikker på at trække tilskuere af alle slags,
uanset hvor man kører på den.
Billedtekst (lille billede): Store, støbte hjul, overdådig
forgaffel og skivebremser er langt mere, end man har brug for, men det
er fedt at køre rundt med. |
motor.
Og til forskel fra de søvndyssende scootere har MadAss et rigtigt
gear med fire trin og en rigtig kobling, så der er noget at beskæftige
sig med, når man triller rundt i lokalmiljøet.
Grim nok til at købe
Men to irritamenter må kunne rettes af nogen. Den ene er, at
frigearet, altså det ægte frigear mellem 1. og 2., har en drilsk
unode, der godt kan være lidt belastende. Det er nemlig ikke nok at
finde frigearet for at kunne starte maskineriet, den grønne
indikatorlampe skal også lyse, og det gør den altså ikke sådan lige
uden videre. Men uden lys, ingen start!
Det andet irritament er sidestøtten, som er overdrevet
fjederpåvirket, sådan at den mindste bevægelse får den til at svinge
op. Hvis man ikke er oppe på dupperne, kan det godt føre til en væltet
MadAss i utide.
Men undervejs er der ikke meget, MadAss går af vejen for.
Inspirationen fra både streetfightermotorcykler og supermotards er
ikke til at tage fejl af, og Sachs har i hvert fald smidt al
forsigtighed over bord og designet en gennemført fornyelse af en
gammel, slidt genre.
"Hold da kæft, hvor er den grim." sagde en af de sagkyndige
kommentatorer på en af MadAssens pitstops.
"Den er så grim, at man får lyst til at købe den."
Jo, måske. Smag og behag kan som bekendt i høj grad diskuteres. Men
hvis en 45-knallert står på ønskesedlen som supplement til
familiebilen, vil MadAss ikke være det kedeligste valg.
Og så kan både unge og gamle komme op at køre. |
Tak til Søren Søgaard for tilladelse til at bringe artiklen i sin
helhed. |
|
|
